Du er her: 

Hvad er Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus er et samarbejde mellem tre af de provstier, der ligger i Aarhus Kommune. Samarbejdet er en del af Aarhus Stift og samler 50 sogne og 54 kirker omkring Aarhus om en fælles kommunikationsindsats.

Folkekirken i Aarhus består af Aarhus Nordre Provsti, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Søndre Provsti og strækker sig fra Mejlby i nord til Hvilsted i syd og fra Framlev i vest til Møllevangskirken i øst.

Hvad laver Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus er sat i verden for at skabe mere synlighed omkring folkekirkerne i Aarhus som en samlet helhed via kommunikation, PR og samarbejder.

Dette gøres blandt andet ved at udarbejde kampagner, skabe samarbejder med forskellige folkekirkelige som offentlige og private aktører og gennem digital tilstedeværelse.

Har du brug for at finde din kirke?

Klik på kortet over Aarhus Kommune. Søg efter og find din kirkes hjemmeside og kontaktoplysninger.

Det sociale arbejde hos Folkekirken i Aarhus

Pr. 1. januar 2020 blev Folkekirken i Aarhus udvidet til også at rumme det sociale arbejde. Folkekirken i Aarhus – det sociale arbejde er startet for at sætte fokus på det sociale arbejde i kirken. Læs mere om sekretariatet her.

Vil du samarbejde med Folkekirken i Aarhus?

Folkekirken i Aarhus ønsker hele tiden at skabe nye samarbejder med relevante aktører i Aarhus. Der har tidligere været samarbejder med f.eks. LiteratureXchange, Aarhus Festuge og Røde Kors Aarhus.

Har du en idé til et samarbejde, så kan du finde Folkekirken i Aarhus' kontaktoplysninger her.

Nyheder fra Folkekirken i Aarhus

Kommunikationsdagen 2023

Over 50 kolleger repræsenterede 40 sogne på den første kommunikationsdag i regi af Folkekirken i Aarhus. [mere]

Kom til Kirkekløver med forfatter Stine Pilgaard

Under overskriften `På kanten af tilværelsen´ præsenterer Kirkekløver-samarbejdet den 14. marts forfatteren Stine Pilgaard til et foredrag om den prisvindende bog, ”Meter i sekundet”. [mere]

Bliv frivillig nattevagt - ligesom Svend Erik på 80 år

Hver nat sover omkring 20 personer på Aarhus Vinterherberg, men det kan være svært at finde frivillige - især til nattevagter. 85-årige Svend Erik Rasmussen er én af dem, der flittigt tager vagterne. [mere]

Følg os på Facebook